Fascination af en stil.

Der er ingen tvivl. Jeg er erklærer mig skyldig i at kunne lide den fotografiske stil, som var fremherskende i 50erne og 60erne. Opstillingen, lyset, hele den måde at se tingene på.

Det er naturligvis ikke reportagefotografiet eller dokumentarismen jeg taler om. Nej, det er portrætstilen og modebilledet der interesserer mig. Mine helte er Avedon, Penn, Greene, Steichem og Beaton bare for at nævne nogle enkelte.

Christine
Christine 2014

Det aspekt der især  optager er mig er den ro, der er i de billeder, jeg holder af. Jeg forsøger altid at skabe ro i mine portrætter. Det virker måske lidt stillestående, men det er vigtigt for mig at fotografiet i denne genre lægger afstand til forvirring og den fornemmelse af kaos, som vi ofte bærer rundt på i vort indre.

Twiggy fotograferet af Richard Avedon
Twiggy fotograferet af Richard Avedon

Selv når Avedon tager et billede af Twiggy , lidt uskarpt og med håret i fuld bevægelse foran kameraet, fornemmer jeg ro hos Twiggy.

Mimi fotograferet 2015.
Mimi 2015.

Det er et spørgsmål om tillid mellem model og fotograf,
og det rum, der skabes, skal være et sted, hvor såvel fotograf som model skal føle sig tryg, således at man tør bekende kulør og vover at lege med. Så kommer de gode billeder.

Birgitte 2015
Birgitte 2015

Jeg synes, det er fantastisk at få lov til at lave portrætter.  Et privilegium at få tilladelse til at se sider som normalt ikke vises frem, men som netop får lov at blomstre i den meget personlige situation, det er at blive fotograferet og at fotografere.

Selma 2014
Selma 2014

Den amerikanske fotograf, Alfred Stieglitz, sagde: In photography there is a reality so subtle that it becomes more real than reality.

En helt ny gammel fornemmelse.

Det er for første gang siden før julen 2014, at jeg synes jeg er frisk og i en eller anden grad i fin form. Det har taget ca fire måneder, siden operationen i februar, at komme så langt. Denne dag har bragt to gåture på sammelagt 6,5 kilometer med høj puls og sved på panden, der er blevet lavet aftensmad, bagt rugbrød og hvedeboller til morgenmad, der er snakket med naboen og set halvdelen af Malmros’ film Barbara, og sandelig der er også blevet vasket en enkelt vask, og hygget med fruen. Og det allervigtigste, jeg har behandlet de billeder, jeg tog i går af Charlotte L. Alt i alt minder det om en ganske almindelig dag i den semipensionerede fotografs liv fra før bypassoperationen. 

Det har betydet meget, at jeg gik i gang igen med fotograferingen i sidste uge, og at jeg opdagede,  at jeg ikke havde glemt, hvordan man gør, at det føles naturligt at instruere den der fotograferes, at lyset næsten sætter sig selv osv. Trygheden i det kendte skal man ikke undervurdere.

  
Charlotte L. 3. juni 2015 i Charlottenlund.