Naturligvis skal der være noget natur.

Man kan vel ikke hele tiden bare lave portrætter og opstillinger indendørs?
En gang i mellem skal man vove sig ud i virkeligheden, og så kan man jo faktisk tage sit kamera med og se hvad der kommer ud af det.
Det kaldes at træde ud af sin Comfort Zone. Bryder mig dårligt om det, sådan rent fotografisk.
For mit vedkommende må jeg indrømme, at jeg finder det svært at fotografere landskaber og bakker og marker og floder og bjerge og al den slags.

Fornylig var vi en uge på ferie, fruen, kameraet og jeg. Vi gik ture, og jeg tog nogle billeder af det i øvrigt smukke landskab i Nordsjælland.

Nogle af de billeder kan man så lige se nedenfor. (og man kan se en stor version  ved at klikke på de små billeder)

En smuk dag med skyer
En smuk dag med skyer
Birkelund
Pludselig var man ansigt til ansigt med en klynge birketræer
Kornmark
En høste mark med en vildfaren plante
Ca. 3500 år gammel gravhøj.
Ca. 3500 år gammel gravhøj.

Det er det med lyset. Det uregerlige lys i naturen. Jeg kan ikke styre det, jeg kan ikke forme det, som jeg synes, jeg kan, når jeg laver portrætter og stilleben indendørs i mine trygge rammer. Og så kan jeg forresten ikke kommunikere med naturen, som jeg kan med de mennesker, jeg har den glæde at fotografere.

Men selvfølgelig skal ud af min Comfort Zone. Jeg er gammel nok til at vove pelsen og traske ud i skov og marsk og mark, og hvem ved? Måske møder jeg en kronhjort, som er så venlig at stille sig i positur og lade sig portrættere.

En tanke om "Naturligvis skal der være noget natur."

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *